Lav din første marketing automation
Marketing automation er et af de hotteste områder inden for online markedsføring for tiden. Dette skyldes, at du ved automatisering af dine digitale indsatser sparer en masse ressourcer, som du kan benytte andetsteds i din virksomhed.
I dette indlæg får du en helt konkret idé til opsætningen af din første marketing automation, som består af en kobling mellem Facebook Lead ads og dine e-mails.
Facebook Lead ads
Med Facebook Lead ads har du mulighed for at oprette en annonce, som kan hjælpe dig og din virksomhed med at indsamle relevante e-mailadresser, som på sigt kan blive til potentielle kunder.
Du kunne her oprette en Lead ads kampagne på Facebook i form af en konkurrence, hvor du udlodder et produkt/service til en heldig vinder blandt alle dem, som tilmelder sig dit nyhedsbrev. Netop konkurrenceformatet er en særdeles effektiv måde at indsamle e-mails på, da brugerne fra starten af føler, at de får værdi ved at være med på nyhedsbrevet.
Opsæt din autoresponder
Så snart en person har tilmeldt sig nyhedsbrevet, har du at gøre med en interesseret potentiel kunde – og det skal du selvfølgelig reagere på med det samme!
Derfor skal du opsætte en række e-mails, som du kan sende over en periode på eksempelvis 14 dage. Her kan du introducere din nye subscriber til din virksomhed, tilbyde vedkommende fri fragt eller måske 10 % rabat på sit første køb.
Alt efter hvordan din subscriber reagerer på mailen, kan du opsætte en ny e-mail som eksempelvis skal sendes afsted hvis personen konvertere på dit website. Omvendt skal en anden e-mail sendes til personen som ikke læser din nyhedsmail.
Ved at bygge et ’træ’ af e-mails får du mulighed for at give dine subscribers værdi hele tiden – uanset hvor langt de er på kunderejsen.
Sæt det hele op i et mailsystem
De ovenstående to individuelle processer bliver naturligvis først til ”automation”, når du har sat det i system. Dette kunne du eksempelvis vælge at gøre i MailChimp, som er et utroligt brugervenligt system, hvor du hurtigt og nemt kan opsætte din første automation.